Der er rigtig mange der spørger til hvordan man gør sin oven helt ren. Oftest bliver en ovn beskidt og snavset fordi det sprøjter med varme mad i den. Nogen gange kan det være svært at undgå, men sørg for at dække din mad til i oven, hvis du ved det kommer til at sprøjte. Så beskytter du den bedst muligt.
Nogle nyere ovne har i dag noget der hedder selvrens, så har du sådan en ovn behøver du faktisk ikke at læse videre. Selvrens af ovn er ret smart, men det kræver at du er hjemme imens programmet på oven køre, da den varmer den op til omkring 400 grader. Det kaldes også Pyrolyse. På andre nyere ovne kan du også finde noget der hedder Katalyse. Det er ovne som har en speciel emaljie som gør at den ikke bliver snavset indeni. Du kan dog ikke sige dig helt fri for at tørre den over med en våd klud engang imellem. Men ellers er det ret nemt at vedligeholde.
Har du derimod en lidt ældre ovn uden nogen af overnævnte ting, så du kan læse mere om hvordan du gør ovnen ren på andre måder.
Rengøring med brun sæbe
Du har sikkert allerede hørt en smule om at man kan bruge brun sæbe til at rense sin ovn i og måske undre du dig over om det kan være rigtigt, men sådan havde vi det også i starten. Men den er faktisk god nok og det er ret effektivt.
Metoden er ret simple. Dog skal du tage en vurdering på om oven er meget eller lidt beskidt. Er den meget beskidt, så skal du bruge en lidt anderledes metode, men stadig med brun sæbe.
Let rengøring med brun sæbe
Start med at smøre hele ovnen indvendig med brunsæbe og tænd derefter ovnen på 50 til 100 grader og ikke mere end det. Derefter er det bare at vente til du kan se sæben begynder at boble. Så slukker du ovnen igen og når den er kølet ned, så kan du begynde at tørre den af med vand. Så vil du se hvor nemt madrester og andre fedtstoffer ryger af uden problemer.
HUSK: Skrue ikke temperaturen højere op for at det skal gå hurtigere. Skruer du for høje op, så brænder sæben fast og så har du et større problem end før.
Svær rengøring med brun sæbe
Når vi skriver svær betyder det at din ovn er meget beskidt og snavset og måske sidder madresterne ekstra godt fast. Derfor skal du gå lidt anderledes tilværks. Her kræver det nemlig at du smørre ovnen ind og bagefter ligger du husholdingsfilm på siderne som du lige har smurt ind. Derefter skal du lade det sidde natten over. Næste dag kan du så fjerne husholdningsfilmen og tørre sæben af med rent vand
TIP: Denne metode kan også bruges til at gøre dine bageplader rene med. Forskellen er bare at du smider dine bageplader i en pose imens de er smurt ind natten over.
Metoden med brun sæbe er ret effektiv og er lige til at gå til og derfor er der mange der bruger denne metode og det kommer du nok også til når du først ser hvor godt det virker.
Rengøring med natron
Der er også nogle der bruger natron til at gøre ovnen ren i. Det er nemlig 100% naturligt og giftfri, så skulle dine børn være med til at rense ovnen, så kan de det.
Det er faktisk samme metode som med brun sæbe. Her blander du en halv kop natron og hælder derefter et par teskefulde vand i, så du får en tyk konsistens. Derefter skal ovnen bare smøres ind og så skal det ellers bare stå til dagen efter. Så simplet! Næste dag kan du tørre natronen af med vand og en ren klud. Nemmere bliver det ikke og natron er et vidundermiddel til den slags opgaver.
Husk rengøring af glaslågen
Det er vigtigt at man husker at tage glaslågen i ovnen. Den skal også gøres ren. Den nemmeste måde at gøre den ren på, er ved at tage den ud og smøre den ind i brun sæbe eller opvaskemiddel og så lade den stå indtil den er klar til at blive skyllet med vand.
Oftest finder du ud af hvordan du tager glaslågen af, ved at kigge i manualen til ovnen, men har du ikke den kan du selvfølgelig bare lade glaslågen sidde i, men det gør det bare mere besværligt, men er der ikke andre løsninger på at få den ud, kan du gøre det sådan.
Rengøring af risten i ovnen
Der er jo også lige en rist der skal gøres ren. Den klare du nemmest ved at smide den ind i opvaskemaskinen og WUPTI, så er den klar igen.
Du kan også vælge at smide den sammen med bagepladerne i en pose med brun sæbe natten over, hvis det er nemmere for dig.
Vi ønsker dig held og lykke med at gøre din ovn helt rent igen.